Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Oppustet mave

Er din mave oppustet? Få gode råd til hvordan du lindrer oppustet mave, så du kan fortsætte dagen med fornyet energi.

Oppustet mave

 

Hvorfor er maven oppustet?

En oppustet mave kan være meget generende, mens det står på. Som regel er en oppustet mave ledsaget af mavekneb og en stor mave. Den oppustede mave er et symptom på, at der er ualmindeligt meget luft i mave- og tarmsystemet. Vidste du, at det er helt normalt at prutte 10-20 gange om dagen? Mange af os holder dog luften inde, fordi vi enten er i skole eller på arbejde hvor det ikke er helt lige til at give slip. Dette kan desværre gøre problemet værre og mere smertefuldt.

Der findes flere forskellige årsager til at maven bliver oppustet, hvilket du kan læse meget mere om herunder:

Du sluger meget luft
Luft der kommer ind i kroppen, skal også ud igen. Noget luft kommer ud når vi udånder, når vi bøvser og når vi prutter. Sluger du meget luft, f.eks. hvis du spiser med åben mund, drikker kulsyreholdige drikke og tygger tyggegummi, er det en god idé at skære ned på disse. 

Maden du spiser
Frugt og grøntsager er sunde at spise, men desværre har de den bagside, at de kan give luftgener fra maven. Det skyldes at frugt og grøntsager indeholder mange fibre. Fibre er gode og meget vigtige at spise hver dag. 

Lyst brød, sukker og fed mad kan også give øget luftdannelse i maven, og derfor også oppustet mave. Hvis du får oppustet mave med tilhørende gener, efter at have spise glutenholdige fødevarer, kan du forsøge at undgå gluten i 7-14 dage og lægge mærke til, om du oplever en bedring eller ej. 

Stærkt krydret mad kan hos nogle også gøre maven oppustet. Hvis det er et tilbagevendende problem at du får oppustet mave, når du spiser krydret mad, kan du med fordel undgå meget krydret mad fremover. 

Du dyrker ikke nok motion
Når du dyrker motion, stimuleres dine tarmes bevægelser og din fordøjelse forbedres. Dermed dannes der mindre mængder luft i tarmene. Modsat betyder det, at hvis du ikke dyrker motion, dannes der mere luft og det kan resultere i en oppustet mave. 

Graviditet og menstruation
Rigtigt mange kvinder oplever at de bliver oppustet når de enten er gravide eller under deres menstruation. Hvad der helt præcist ligger til grund for dette er ikke helt sikkert, men meget tyder på at det skyldes de hormonelle ændringer i kroppen. 

 

Oppustet mave - hvad hjælper?

Hvad hjælper mod oppustet mave?

Inden du køber midler mod oppustet mave, kan du prøve nogle af de råd, som vi giver dig her i afsnittet.

  • Tyg din mad grundigt – husk at have munden lukket
  • Tal ikke med mad i munden – på den måde reducerer mængden af luft du sluger
  • Drik mindre sodavand og andre kulsyreholdige drikke
  • Skær ned på tyggegummi – du sluger en del luft når du tygger tyggegummi
  • Dyrk motion – motion stimulerer tarmenes bevægelser
  • Få styr på dine toiletvaner – gå på toilettet når du skal og hold dig ikke
  • Kom af med bøvser og prutter – gå på toilettet eller udenfor hvis muligt

 

Produkter som kan lindre oppustet mave

Hvis du har forsøgt dig med ovenstående råd uden, eller med mindre effekt, kan du prøve med et produkt der lindrer symptomerne forbundet med oppustet mave. 

Silicea Mave-Tarm gel er et medicinsk udstyr som kan lindre symptomer og støtte genopbygningen af den irriterede mavetarm-kanal. Ingrediensen er kiselgel som binder luft og reducerer tarmluft. Silicea Mave-Tarm gel kan lindre ondt i maven, oppustethed, kvalme, halsbrand og andre mavegener. Vælg mellem forskellige varianter: Silicea Mave-Tarm gel 200 ml., Silicea Mave-Tarm gel 500 ml., Silicea Mave-Tarm Direkt 15 x 15 ml., Silicea Mave-tarm Direkt 30 x 15 ml. og Silicea Mave-Tarm On the Go 6 x 15 ml.

iSay oppustet & IBS er kapsler som lindrer og forebygger oppustethed. iSay Oppustet lindrer smerter forbundet med oppustethed og hård mave. Derudover lindrer iSay Oppustet også ubehag og/eller smerter forårsaget af indespærret luft i maven/tarmene. Kapslerne indeholder simeticon og pebermynteolie. iSay oppustet kapsler, 30 stk.

Aktivt kul er et 100 % naturligt produkt og har i mange år været anvendt som middel mod luft i maven. Sørg for at vælge et produkt med aktivt kul som er godkendt til indtagelse, f.eks. Aktivt kul kapsler eller Aktivt kul pulver fra Natur Drogeriet. Aktivt kul medvirker til at mindske luft i maven efter et måltid.

Pebermynte kan anvendes ved luft i maven og følelsen af oppustethed.Pebermynteolie er stærkt og det er ikke alle der bryder sig om den stærke smag. Derfor kan du vælge pebermynte kapsler/tabletter, eller at drikke en te med pebermynteblade. Hvis du vælger en pebermynteolie, skal du sikre dig, at olien er godkendt til indvortes brug, altså at den er sikker at indtage. Nogle olier er kun godkendte til udvortes brug. 

 

Kom af med oppustet mave hurtigt

Er du på arbejde, i skole eller et sted hvor du ikke lige har adgang til et kosttilskud eller andet middel mod oppustet mave? Så findes der forskellige øvelser du kan lave, som kan gøre at luften lettere kommer ud af systemet. 
 

Øvelse mod luft i maven

Denne stilling kan være lidt ubehagelig i starten, hvis du har oppustet mave, men den kan gøre så du nemmere og hurtigere kommer af med luft i maven. Læg dig på dine knæ og stræk dig forover. Dine baller skal gerne hvile på dine ben/hæle. Hold stillingen i ca. 2 minutter. Du kan lave barnets stilling/balsana så ofte du har mulighed for det.

Øvelse mod luft i maven

Denne stilling lader din mave og tarme slappe af. Desuden gør den stilling at eventuelt ophobet luft nemmere kan komme ud af kroppen. 

 

Sådan kan du forebygge oppustet mave

Motion er noget af det bedste du kan gøre for dig og din krop, og så er det samtidig med til at forebygge en oppustet mave. Om du vælger en rask gåtur eller løbetur, er helt op til dig og dit humør. Når du bevæger dig, sørger den fysiske aktivitet for at stimulere dine tarme. Dermed kommer tarmene i bevægelse og fordøjelsen får et skub. Derudover kan ophobet luft nemmere passere, mens forstoppelse ofte reduceres. 

Spis og drik langsomt. Tag dig god tid når du spiser og sørg for at tygge maden grundigt. Jo bedre du er til at tygge maden, des nemmere har mave og tarm ved at fordøje den. 

Sukker, bønner, kål, krydderier, koffein og nikotin kan alt sammen øge dannelsen af luft i tarmene. Skær ned på dette hvis du ofte døjer med oppustet mave. 

Sortér efter