Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Maistic

Maistic Bio Group er en dansk producent af plastikfri husholdningsartikler til hverdagen. Gennem flere år har de været eksperter på området for plastikfri poser, men nu også klude, sugerør, svampe- og skrubbere til rengøring. Bliv klogere på Maistic og de mange plastikfrie alternativer nederst på siden.

Vælg plastikfri alternativer fra Maistic | Maistic udvalget hos Helsam | Køb dine Maistic produkter hos Helsam

Vis som

Mærker

25 produkter
Vis som

Maistic: Mindre plastik i verden

Vælg plastikfri alternativer fra Maistic

Du har helt sikkert set plastik ligge og flyde i grøftekanten, på stranden, på gaden og mange andre steder i naturen. Derudover har der de seneste år været stort fokus på plastik-øerne i verdenshavene, hvor dyr og fisk lider under de store plastikmængder der forgifter og ophober sig i dyrenes maver. 

Plastik er ikke kun skadeligt i naturen. Under fremstillingen af plastik bruges store mængder råolie som indeholder utallige stoffer. Nogle af stofferne er mere skadelige end andre, og så tager det flere hundrede år for naturen at nedbryde plastik, når det desværre ender dér. 
Alt dette er bl.a. årsagen til, at Maistic har undersøgt, udviklet og fremstillet forskellige plastikfri produkter. Udskift dine fryseposer, affaldsposer, klude og rengøringssvampe der indeholder både olie og microplast, med Maistic bioplast. 

Ingen af produkterne fra Maistic indeholder:

Ftalater
Bisphenol-A
Bisphenol-F
Bisphenol-S 
Olie


Maistic udvalget hos Helsam

Hos Helsam forhandler vi hele udvalget af Maistics produkter, alle fremstillet af 100 % bionedbrydelige ingredienser:

Affaldsposer
Maistic affaldsposer er fremstillet af planterester og er certificeret kompostbare. Affaldsposerne kan komposteres hvis de udelukkende indeholder madrester, og ellers kan de komme i skraldespanden som normalt. Måske tænker du, hvorfor bruge komposterbare affaldsposer når de alligevel skal i skraldespanden og til forbrænding? Når poserne brændes, udleder de ikke skadelige stoffer, da de under fremstillingen er produceret af bionedbrydelige ingredienser. 

Derudover bidrager du til at mindske udbredelsen af plastik, og behøver ikke bekymre dig om hvad du ellers bruger posen til – f.eks. madvarer der senere skal spises. Vælg mellem Maistic affaldsposer i størrelserne 20 liter og 30 liter. Husk at en Maistic affaldspose bør skiftes hver anden dag, da posen ellers kan begynde at nedbryde alt efter indholdet af affald. 

Fryseposer
Bruger du mange fryseposer? Måske bruger du en frysepose til opbevaring af din madpakke, til madrester eller som ekstra emballage til pålæg. Der kan hurtig gå rigtigt mange fryseposer til, i løbet af en dag og en uge. Derfor kan du med fordel udskifte din traditionelle plastikposer med fryseposer fra Maistic
PHA – bioplasttypen som Maistic bruger til fremstilling af deres fryseposer, er skabt af bl.a. planterester og skræller fra landbrug. Poserne kan føles en smule tynde, men det er meningen. Ofte er poser alt for kraftige i forhold til hvad de anvendes til, og derfor spares der på ressourcerne når du bruger en Maistic frysepose.

Maistics fryseposer findes i flere forskellige størrelser hvilket gør det nemt for dig at vælge lige den pose der passer til dit behov. Vælg mellem størrelserne 1 liter, 2 liter, 4 liter og 8 liter. 

Netposer
Undgå at bruge de tynde engangsplastikposer i butikkerne når du handler frugt og grønt. Poserne bruges primært én gang fordi de hurtigt går i stykker, hvorefter de blot bliver smidt i skraldespanden. Vidste du f.eks. at et dansk supermarked årligt bruger omkring 200.000-300.000 poser – det er utroligt meget plastik!

Med en netpose af bomuld fra Maistic er det for alvor slut med de tynde engangsposer, og du gør både noget godt for dig selv og miljøet. Du kan bruge netposerne når du handler frugt og grønt – du skal blot lægge de frugter og grøntsager du vil købe, i posen og veje den. Sæt vægt/pris labelen rundt om posens snor og læg den fyldte pose på båndet ved kassen. Hjemme kan dine varer fortsat opbevares i posen, eller tøm posen og tag den med næste gang du igen skal handle. 

Hundeposer
Hundeposer skal aldrig ende i naturen, men nogle gange kan de ryge ud af lommen eller blæse væk. En komposterbar hundepose fra Maistic nedbrydes i naturen hvis den i sjældne tilfælde ender i naturen. Hundeposerne kan også bruges til andre ting. 

Går du en tur og falder over nogle bær du gerne vil have med hjem, kan du uden problemer anvende de smarte Maistic hundeposer – selvfølgelig inden du har samlet hundens efterladenskaber op. 

Maistic hundeposer findes i størrelser til små og mellemstore hunde, samt mellemstore og store hunde. Forskellen er dog, at poserne til store hunde ikke kan bruges i dispensere som ofte kan købes hos dyrehandlere. 
Desuden er poserne grønne fremfor sorte. Når poser er sorte, kan nogle forbrændingsanlæg ikke sortere dem korrekt, men den grønne farve er derimod intet problem. 

Bleposer
Familier med små børn der skal skiftes oplever hurtigt at der går mange bleposer til. Bleposerne bruges både til bleer, klude og tøj og derfor er forbruget af plastikposerne hurtigt ret omfattende. Brug i fremtiden bleposer fra Maistic – de kan bruges på samme måde som de traditionelle plastikposer, men er fri for alle former for plastik og olie. 

Altmuligklude
Undgå de farvede klude fremstillet af microplast og polyester. De er måske meget effektive, men stofferne de er fremstillet af, er hverken gode for dig eller miljøet. Microplast udledes gennem spildevandet når kludene vaskes, men afgives også til overflader der aftørres. 
Maistic Altmuligklude er derimod fremstillet af 100 % viskose fra træer, og efter brug når de er slidte kan de komposteres. 

Gulvklude
Effektiv gulvklud fremstillet af viskose fra træer. Fri for microplast og kan bruges på alle gulvtyper. Maistic gulvkluden har en let skrubbende effekt og rengør grundigt. 

Skrubbere og svampe
Maistic fremstiller både en grovskrubber, en svamp og en ridsefri skrubber. Alle er fremstillet helt uden brug af plastik eller andre miljøskadelige stoffer. I stedet er de fremstillet af viskose og 100 % biobaserede ingredienser. Brug dem til rengøring af overflader, spejle, vinduer, gryder og glas. Bemærk, at til fine overflader der nemt ridses, anbefaler vi at du bruger den ridsefri skrubber. 

Sugerør
Sugerør af bambus og hvedestrå er det perfekte alternativ til plastiksugerør. Maistic sugerør af hvedestrå fungerer som engangssugerør og er ideelle til børnefødselsdage eller andre begivenheder, hvor der skal bruges mange sugerør. 

Tandtråd
Maistic tandtråd er fremstillet af 100 % bionedbrydelige materialer – herunder majs. For at tandtråden nemt kan glide mellem tænderne, er den omgivet af et tyndt lag bivoks. 

Køb dine Maistic produkter hos Helsam

Vær med til at mindske forbruget af plastik, og udskift dine plastikfyldte husholdningsartikler med plastikfrie alternativer fra Maistic. Udvalget er stort og er helt fri for både skadelige tilsætningsstoffer og olie. Køb online på helsam.dk eller besøg os i en af vores mange butikker landet over. 

Vi vejleder dig gerne i dit køb af Maistic produkter, og er derfor altid klar til at give gode råd og personlig vejledning.