Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Opskrifter

Kartoffel-porre-suppe med bacon og purløg

Opskrift på kartoffel-porre-suppe med bacon og purløg

Kartoffelporresuppe
I de kolde måneder er suppe et hit og porre-kartoffelsuppen ligger højt på manges hitliste. Efterårsferien, som tilbage i tiden blev kaldt for kartoffelferien, er ugen, hvor man fejrer kartoflen med netop denne suppe.

4 personer

Ingredienser:
200 g bacon i tern
1 gult løg – i tern
4 porrer – i ringe
2 spsk. koldpresset rapsolie
600 g skrællede kartofler – i tern (vægten er nettovægt)
5 dl bone broth frilandskyllinger – eller hjemmelavet bone broth, se opskrift
5 dl vand*
en buket timian – bundet
2 dl mælk
2 dl piskefløde
2 tsk. hvidvinseddike
havsalt og friskkværnet sort peber

Topping, udover bacon: tætklippet purløg.

 

Tilberedning:
1. Steg bacon fedtafsmeltet og gyldent enten i ovn (200 grader) eller på en pande. Læg det i en sigte. 
2. Steg løg og porrer bløde og blanke i rapsolien. 
3. Skyl kartoffeltern, for at udvande lidt af stivelsen. Kom dem i gryden, vend godt. 
4. Spæd med broth og vand og kom timian ved. Lad suppen simre i 10 minutter. 
5. Fjern timian og spæd med mælk og fløde og kog langsomt op. 
6. Blend suppen med hvidvinseddike og smag til med salt og peber. Størrelsen af porrer kan variere og arten af kartofler kan jævne mere eller mindre, og konsistensen er afhængig af disse parametre. Derfor kan suppen ’tyndes’ lidt med yderligere broth eller vand.
7. Anret suppen med bacontern og purløg.

Tip:
*mængden af koncentreret bone broth kan være hel eller delvis. Dele af væden kan være vand, men den store smag forøges i takt med mængden af bone broth.

Koldpresset rapsolie kaldes for nordens olivenolie. Husk, at den skal stå i køleskabet. Her størkner den ikke, pga sig lave (7%) indhold af mættet fedtsyre. Derfor også i transparante flasker. 

Opskriften er udarbejdet af NewFood

Sortér efter