Af: Helle Kofoed, forfatter og kostvejleder

Spis suppe når du vil være sundere – når du er sulten, når du fryser, når du er syg, når det skal være nemt, når du får gæster – suppe kan det hele! Grøntsager og krydderurter renser ud, så suppe bør stå fast på menuen.

I det nordiske klima får supperurterne en god aroma. Specielt hvis de er dyrket biodynamisk eller økologisk. Spiser du tit suppe, når du nemt eksperternes anbefaling om 600 g grønt om dagen, du får en masse basiske mineral- og vitalstoffer, og suppe giver varme til kroppen på en kold dag.

I Frankrig siger man, at begynder man et måltid med en god suppe og fortsætter med en salat, har man forberedt kroppen til at kunne fordøje næsten hvad som helst til hovedret. Som forret skal suppen være tynd, dvs. uden ret meget fyld, og så skal den være stærk og tilberedt med de rette krydderurter. Man vil da føle, at maven bliver varmet op, fordøjelsesorganerne vakt, og en større appetit indfinder sig. Er suppen måltidets hovedret, bør den være fyldig og mættende.

Lang kogetid – god smag

Forudsætningen for en stærk og velsmagende suppe er gode råvarer, en god fond og lang kogetid. Den lange kogetid, mindst en time, vil gøre at grøntsagerne koger ud og mister farve. Dette betyder ikke noget, hvis suppen skal blendes eller delvis blendes. Hvis suppen ikke skal blendes, kan man si grøntsagerne fra og tilsætte nye fintsnittede lige inden serveringen. Kogetiden giver som sagt suppen en kraftig og fyldig smag, og smagen vil forstærkes ved, at suppen står og trækker til næste dag. Denne fremgangsmåde gør suppen velsmagende og mindsker behovet for at tilsætte salt og bouillon.

For alle supper gælder det, at det er en god ide at tilsætte friske fintsnittede grøntsager lige inden serveringen, da det giver farve og noget at tygge i. Tilsæt altid et grønt drys på toppen f.eks. persille, grønkål, merian eller purløg.

Krydderier tilsætter sundhed

Stort set alle grøntsager kan bruges til en suppe, men nogle er mere velegnede og smagsgivende end andre. Mine foretrukne urter som grundsubstans er løg, hvidløg, porrer, selleri, persillerod, kål og jordskokker. Til at fremme smag og velbefindende ved at spise suppe kan krydderier og krydderurter bruges med løs hånd. Blandt krydderier kan nævnes karry, paprika, spidskommen, hvidløg, ingefær, peberrod og gurkemeje – sidstnævnte enten som frisk eller tørret.

Krydderierne kan svitses i lidt fedtstof, når du påbegynder suppen, hvilket vil give hele suppen en langt dybere smag og fylde, end hvis de drysses i til sidst. Ingefær er roden til alt godt, hvilket betyder, at den har mange styrkende egenskaber. Kommen, spidskommen, fennikel og anis kan også bruges i rigelige mængder, når du tilbereder suppe eller boller.

Grønt lige inden servering

Ikke at forglemme, og som et ekstra boost, kan du bruge alle de grønne krydderurter. Disse skal helst bruges lige inden serveringen, da en lang kogetid vil mindske mange af deres vitale og æteriske smagsstoffer. De grønne krydderurter omfatter bl.a. basilikum, merian, timian, oregano, rosmarin, sar, dild og purløg. Selv i små mængder vil de give sundhed, bl.a. fordi der er mange aromastoffer og sekundære næringsstoffer, som giver sundhed og vitalitet.

En god bund

Bouillon kaldes også fond, som betyder bund eller grund. Den er med andre ord suppens fundament.

Afkog af grøntsager indeholder mange vigtige næringsstoffer, især hvis grøntsagerne bruges med skræl på. De fleste af næringsstofferne sidder lige under skrællen, så lad være med at fjerne den, når du skal bruge grøntsagerne til suppe.

Alle slags grøntsager kan bruges til fond, både rod, stængel, blad og top. Brug hvad du har fra haven eller de overskydende og måske lidt indtørrede grøntsager, som ligger i køleskabet.

Her finder du opskriften på Helles suppefond: 

En god suppefond

Dette er bare et bud på en god, velsmagende fond – alle variationer er mulige, når man leger med at lave suppefond.

Du skal bruge:
1 løg med skal
2 løg uden skal i kvarter
4 stængler bladselleri i stykker
3 gulerødder i tykke skiver
1 stor porre i grove skiver
1 persillerod
1 pastinak
2 kviste timian
1 kvist salvie
5 laurbærblade
1 persillerodstop*
1 l vand
½ tsk salt

Sådan gør du:

Alle ingredienserne kommes i en gryde sammen med vandet. Bringes langsomt i kog og simrer nogle timer. Fonden må gerne trække under nedkølingen, og evt. til den skal bruges i suppe, sauce eller anden sammenhæng. Inden brug sies fonden gennem en sigte, den sidste væske presses ud med en træske. Kan også sies i et viskestykke, og den sidste væske vrides ud. Opbevares i køleskab og kan holde sig 3-4 dage eller fryses i mindre portioner efter behov.

Persille koges aldrig med i suppen, da der kan udvikles botulisme (pølseforgiftningsbakterier). Derfor bruges persille altid som drys, når suppen står på bordet.

Hvidløg bruges i de fleste supper, da det både giver en god stærk smag og bidrager til at opretholde et normalt kolesterolnineau. Hvidløg har også mange andre gode egenskaber. Hvidløg kan selvfølgelig udelades.

Helle Kofoed
Kostvejleder og flittig kogebogsskribent bl.a. til bogen ‘Vegetarisk suppe’, hvor du for få penge får en perlerække af lækre suppeopskrifter.
Udgivet d. 28 februar 2015

Kilde: http://www.naturli.dk/