Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Bæredygtig julegaveindpakning

Gør din jul bæredygtig med disse alternativer til det almindelige gavepapir og gavebånd. Få tips og gode råd her i artiklen.

Bæredygtig jul

 

Gavepapir er hårdt for miljøet

Hvert eneste år skal julegaverne pakkes ind og er du en af dem, som hvert år køber den ene rulle gavepapir efter den anden, så er der god grund til at læse videre. Du er langt fra den eneste der køber gavepapir til de mange julegaver. Det viser sig nemlig, at vi danskere bruger omkring 825 tons gavepapir når julegaverne skal pakkes ind. 

Som du sikkert kan gætte, så er de enormt store mængder gavepapir en stor belastning for både klima og miljø. Når de store mængder gavepapir er brugt, kasseres det som restaffald og brændes. Meget gavepapir er desuden overfladebehandlet, både med farver og et lag der gør papiret glat og glansfuldt. De farvestoffer, glimmerstoffer og lak som den overvejende størstedel af gavepapir indeholder gør, at gavepapiret ikke kan sorteres som papiraffald og genanvendes. 

Heldigvis er der meget du kan gøre, for at begrænse brugen af gavepapir og dermed passe på klimaet. Bæredygtig indpakning af gaverne kan ske på flere måder – disse kan du læse mere om herunder, hvor vi giver gode råd og idéer til bæredygtig og miljøvenlig julegaveindpakning. 

 

Alternativt og bæredygtigt gavepapir

Når julegaverne skal pakkes ind på en bæredygtig måde, er der forskellige metoder du kan gøre brug af. Du kan genbruge gavepapir fra sidste år, altså hvis du har gemt forrige juls gavepapir. Gaverne kan også pakkes ind i avispapir, stof og papirsposer. 

Vil du gerne bruge gavepapir, så gå efter gavepapir som er fremstillet af genanvendte materialer. Bæredygtigt gavepapir er miljømærket med Svanen eller blomsten, og ofte ledsaget af FSC-mærket. 

Når gavepapir er FSC-mærket betydet det, at det er fremstillet af papir fra træer der har sin oprindelse i FSC-certificerede skove. FSC er en forkorte af Forest Stewardship Council. FSC-mærket er din garanti for, at skovbruget foregår ansvarligt, både for dem der arbejder i skoven og de skove der er en del af FSC. Der fæles aldrig flere træer end der plantes. 

 

Naturen er et skatkammer

Gavebånd og andet gavepynt er oftest fremstillet af plastik. Ligesom gavepapiret kasseres det som regel efter brug. Du kan gå hele vejen og gøre hele indpakning mere bæredygtig og miljøvenlig, ved at bruge naturens skatkammer, når gaverne skal pyntes. 

Brug tørrede blade, kogler, blomster og grene som pynt på gaverne. Frugter kan også tørres og puttes på gaverne. F.eks. kan du skære en appelsin i tynde skiver, tørre skiverne i ovnen og klistre dem på det genanvendte gavepapir. Udover at se flotte ud, så udleder de tørrede appelsinskiver en hyggelig, behagelig og julet duft.

Alternativer til plastikgavebåndet er stofstrimler, garn og bast, som kan give et utroligt flot look af dine julegaver. 

 

Bæredygtige julegaver – gå hele vejen

Vil du gerne gøre dine julegaver så bæredygtige som overhovedet muligt? Måske kan flere af de gaver du ville købe, fås brugte? Skal dit barn flytte hjemmefra, er der mange penge at spare, ved at købe service, gryder og møbler brugt. Ofte kan du nemt finde ting der ingenting fejler og er så gode som nye. Bøger, spil, tøj og legetøj kan også købes brugt – men kan dog ikke byttes hvis nu det ikke passer eller lignende. 

Måske kan du komme på andre måder at gøre din jul endnu mere bæredygtig? Det er næsten kun fantasien som sætter grænser.

 

5 gode råd til en bæredygtig jul

Helsam giver dig 5 gode råd til en mere bæredygtig jul og december måned. 

  1. Vælg økologiske råvarer når du skal tilberede julens mad
  2. Vælg genbrugsmaterialer når gaverne skal pakkes ind
  3. Sorter alt dit juleaffald korrekt – det skåner miljøet mest muligt
  4. Julelys er indbegrebet af hygge, men vælg gerne batteridrevne julelys der ikke udsender partikler
  5. Reducer madspild – giv gæsterne rester med hjem, både efter juleaften og efter julefrokosterne
Sortér efter