Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Energi til efterår og vinteren – boost dit immunforsvar

Du kan sagtens give dit immunforsvar et ordentligt boost henover efteråret og vinteren, hvis du sørger for en sund og varieret kost. Læs med og bliv klogere på, hvordan du kan spise dig vintersund

CHRISTINE ERRITZØE - Professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Den mørke tid nærmer sig med hastige skridt, og det er derfor en god ide at være opmærksom på om din krop får dækket behovet for vitaminer, mineraler og antioxidanter. Du mærker måske allerede nu at dit energiniveau ændrer sig?

Du bliver måske hurtigere træt og energiforladt midt på dagen eller når du kommer hjem fra arbejde? Vejrets omskiftelighed kan medføre energimangel, træthed og en større trang til at sove. Solen og varmens energi forsvinder gradvist i disse måneder og det samme gør vores energi, hvilket er helt naturligt. Vi kan dog gøre meget ved at spise de rigtige fødevarer, som indeholder de livsnødvendige vitaminer og mineraler samt sørge for at få de rigtige vitamin- og mineral tilskud, som booster vores immunforsvar og celler.

Vitamin- og mineralmangel kan mærkes som forskellige ubalancer i vores krop. Hvis du fx mærker at din krop er træt, energiforladt, har svært ved at koncentrere dig, ømme led og andre gener kan det være et tegn fra kroppen om at du mangler nogle vitaminer og mineraler.

C-VITAMIN
C- vitamin er vigtigt at få tilført dagligt, da det indgår i mere end 300 biokemiske processer i kroppen. C-vitamin er et ustabilt vitamin, som let bliver ødelagt af lys, varme og ilt, og vi kan ikke lagre det i kroppen, så vi skal sørge for at spise fødevarer dagligt som indeholder vitaminet. Vitaminet har stor betydning for vores immunforsvar.

C-vitamin findes i: hyben, persille, kiwi, løg, rødløg, grøn peberfrugt, rød peberfrugt, solbær, spinat, citron, appelsin, jordbær, broccoli, blomkål, hvidkål, paprika, tomat og kartoffel.

• Mangel på C-vitamin kan føre til træthed, irritabilitet, hovedpine, dårlig modstandskraft, blødninger i tandkødet og dårlig sårheling.


D- VITAMIN
D-vitaminet er kendt som solskinsvitaminet, da forstadiet til D-vitamin bliver dannet i vores hud, men det bliver først færdiggjort af solens stråler. D-vitaminet bidrager til et normalt calciumindhold i blodet og et normalt fungerende immunforsvar. Hos børn bidrager D-vitamin til en normal vækst og udvikling af knogler. 

D-vitamin findes i: fed fisk, mælk, ost, æg og avocado.

• Mangel på D-vitamin kan medføre knogleskørhed, bløde knogler, gigtsmerter og muskelkramper.

JERN
Jern er en vigtig brik i de røde blodlegemer, hvis funktion er at transportere ilt fra lungerne og ud til hver eneste celle i vores krop. Jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse, samt et normalt immunforsvar.

Jern findes blandet andet i: græskarkerner, hørfrø, sesamfrø, pinjekerner, bønner, linser, kikærter, risklid og hvedeklid. 

• Mangel på jern medfører træthed, bleg hud og blege slimhinder, hjertebanken, svimmelhed, øget puls.

Det skal du spise – boost dit immunforsvar

• Spis derfor en sund og nærende kost fyldt med grøntsager, frugter og bær.

• Fyld din tallerken halvt op med grøntsager og salat til frokost og aftensmad, så du får din basiskost fra grøntsagerne.

• Sørg for at spise de gode umættede fedtstoffer dagligt, som findes i olier, fede fisk (laks, makrel, sild), nødder, kerner og avokado.

• Vælg de grove stivelsesholdige kulhydrater, fyldt med fibre, som findes i rugbrød, kartofler, vilde ris, groft havregryn og mysli.

• Spis magre proteinkilder, som fisk, æg, kylling og kalkun.

Sortér efter