Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Intimpleje med Australian Bodycare

Irritation, kløe og lugt fra intimområdet er et tegn på at der er ubalance i området. Vil du gerne forebygge eller behandle ubalance i intimområdet, så skal du læse med her.

Australian Bodycare - Intimpleje

 

Intimpleje med Australian Bodycare

Intimområdet har noget af kroppens sarteste hud, men består også af slimhinder med vigtige funktioner. Huden og slimhinderne beskytter mod uvelkomne bakterier og sørger for at hele dit intimområde er i god balance. Desværre kan området til tider komme i ubalance og medføre kløe, irritation og lugt. I denne artikel kan du blive klogere på, hvad du kan gøre for at forebygge ubalance i intimområdet, samt hvordan du kan behandle kløe og lugt ”dernede”. 

 

Hvorfor er god intimpleje vigtigt?

En god intimpleje er vigtigt da huden ”dernede” er sartere og mere sensitiv end på resten af kroppen. Mange vasker sig med en almindelig kropssæbe, men vidste du, at det er en rigtigt dårlig idé? En almindelig kropssæbe kan i mange tilfælde fjerne for mange af de gode bakterier som lever i intimområdet, og dermed udtørre både hud og slimhinder. Dette kan resultere i tør hud, tørre slimhinder, kløe og lugt. 

Det er der ingen som ønsker og derfor er det bedst at bruge nogle plejeprodukter som er fremstillet til lige netop intimområdet. Intimplejeprodukter er ofte pH-neutrale og fri for parfume. Når et intimplejeprodukt er pH-neutralt påvirker det ikke det bakteriemiljø som helt naturligt findes i intimområdet. Derudover irriterer parfume og andre unødvendige stoffer heller ikke huden og slimhinderne. 

Især kvinder rammes hurtig af ubalance i intimområdet, hvis de vasker sig med en forkert sæbe eller generelt har en mangelfuld intimpleje. Hos kvinder kan ubalancen være skyld i svie, øget udflåd, skedesvamp og urinvejsinfektioner. Mænd kan også opleve problemer hvis den intime pleje ikke er i orden. Heldigvis behøver det slet ikke være særligt svært at få en god og skånsom intimpleje. Du kan læse meget mere om behandling af intimproblemer længere nede i artiklen. Først vil vi beskrive nogle af de årsager der findes, som giver kløe, tørhed og lugtgener i intimområdet.

 

Hvorfor opstår kløe, tørhed og lugt i intimområdet?

Som nævnt er det især kvinder som oplever disse symptomer i intimområdet. Underlivet hos kvinden er en del anderledes end hos mænd. I skeden findes et væld af gode bakterier, primært mælkesyrebakterier. For at mælkesyrebakterierne er i balance, kræver de en naturlig pH-balance på højst 4,5. Af og til kan denne værdi stige og dermed får bakterier og svampe lettere ved at leve og formere sig. Det er lige præcis derfor at gener som kløe, tørhed og lugt opstår. 

Nogle af de mest almindelige årsager til gener i intimområdet er:

  • Nedsat immunforsvar
  • Medicin (særligt penicillin)
  • Hormonforstyrrelser
  • Stramsiddende tøj (undertøj i syntetisk stof)
  • Højt indtag af sukker
  • Forkert brug af plejeprodukter

En gang i mellem kan intimt ubehag også være et symptom på en kønssygdom. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte din læge som gennem en hurtig prøve kan se, om du har en kønssygdom eller blot lider af intimt ubehag. 

 

Sådan behandler du kløe, tørhed og lugt i intimområdet

Når du oplever irritation, kløe, tørhed og lugt i intimområdet er det vigtigt at få bakteriefloraen i sin naturlige balance igen. Det kan du gøre ved at bruge intimplejeprodukter fra Australian Bodycare. Du finder hele syv effektive og skånsomme plejeprodukter til intimområdet, som både kan bruges i behandlingen af kløe, tørhed og lugt og til intimbarbering. Alle produkter fra Australian Bodycare indeholder tea tree oil – en naturlig olie som stammer fra Australien. Tea tree oil er kendt for sine mange anvendelsesmuligheder og effektive egenskaber på hele kroppen. Tre af produkterne er særligt velegnet til kvinder og deres intimpleje – det er netop disse tre produkter dette afsnit har fokus på.

De tre produkter fra Australian Bodycare er:

Australian Bodycare Intim Wash
En pH-neutral intimsæbe som kan bruges dagligt, både til forebyggelse og behandling af intime gener. Udover tea tree oil indeholder intim wash også mælkesyre. Sæben masseres blidt ud på intimområdets hud og skylles af med vand. Som kvinde skal du huske ikke at vaske inden i skeden, da alle sæber kan virke udtørrende og irriterende her. 

Australian bodycare Femigel
Femigel er et behandlende intimplejeprodukt som tilfører masser af fugt til skeden. Gelen er vandbaseret, hormonfri og dens pH-værdi er selvfølgelig tilpasset det intime område. Brug Femigel til behandling af både lugt, tørhed og kløe i og omkring skeden. Gelen trykkes ud af tuben og påføres udvortes omkring skedeåbningen og der hvor ubehaget er. Ved milde symptomer er én tube dagligt nok, mens du ved værre symptomer kan bruge to tuber dagligt. Femigel er sikkerhedsgodkendt til brug af gravide og ammende. 

Australian Bodycare Femi Daily
Femi Daily bruges til at vedligeholde bakteriefloraen, forebygge nye gener mod at opstå samt at give intensiv fugtpleje. Påfør Femi Daily dagligt i intimområdet efter brug af Intim Wash eller rent vand. På denne måde opnår du den bedste forebyggelse. Du kan også bruge Femi Daily som supplerende pleje til Femigel.



Forebyg ubalance: intimpleje til kvinder og mænd

Vil du gerne forebygge ubalance i intimområdet og slippe for kløe, svie og tørhed? Vi har samlet en række gode råd som bibeholder den gode bakterieflora – måske følger du allerede nogle af rådene uden at tænke over det.

  • Brug altid en sæbe som er fremstillet til brug i intimområdet
  • Undgå overdrevet vask – nogle gange er vand nok
  • Brug en parfumefri gel/skum i forbindelse med intimbarbering
  • Vask dit tøj, herunder dit undertøj, i parfumefrit vaskemiddel
  • Vask undertøj ved høje temperaturer. De fleste bakterier dør ved 60 grader
  • Undgå stramtsiddende trusser
  • Skift undertøj dagligt eller når du har været fysisk aktiv og svedt mere end normalt

Vil du gerne vide mere om intimpleje med Australian Bodycare? Besøg Australian Bodycare.dk og bliv endnu klogere på deres mange intimplejeprodukter.

Sortér efter