Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Opskrifter

Grill marinader

Se de gode opskrifter og tips

Marinader er fællesbetegnelsen for “våde” krydderblandinger som du bruger til at tilføre lækker smag til dit kød. Marinader har ofte også den evne at den mørner kødet, så det skal steges kortere tid, og bliver både mere saftigt og lækkert. Hvis du tilsætter citron, salt eller eddike til din marinade, får du denne effekt der mørner kødet.

TIP: Brug altid 2 fryseposer, indeni hinanden, når du skal lægge kød i marinade. Vend kødet i marinade, læg det i pose, hæld resten af marinaden ved, pres luften ud af posen og snør den til. Læg nu posen i en skål, og sæt skålen i køleskabet.

Marinade Classico (kød)

1 dl. god olivenolie
3 spsk. balsamico eddike
2 spsk. Muscovadosirup
1 spsk. hakket frisk rosmarin eller timian
1 revet hvidløg (solohvidløg eller 2 almindelige fed hvidløg)
1 spsk. citronsaft (friskpresset)
1 tsk. salt

Dette er en god og klassisk marinade du kan bruge til bøffer eller snitzler. Lad kødet marinere i rigelig marinade i 4-6 timer, eller 8-10 timer hvis det er en steg.

Marinade Ferdinan (Oksekød)
½ dl Brun Farin
½ dl whisky (slavewhiskey er helt fint)
½ dl kinesisk soja
½ dl sennep (gerne dijon, eller en tsk. sennepspulver)
½ dl finthakket rødløg
1 tsk. salt
½ tsk. knust sort peber

En rigtig herre-marinade med whisky, peber og sennep. Brug den til oksebøffer, steg eller pensel dine hakkebøffer med marinaden inden du griller bøfferne.

Marinade Muscovado (kød og fisk)
2 spsk. muscovadosirup
2 spsk. balsamico eddike
1-2 spsk. god olivenolie
1 tsk. rosmarin blade (tørrede eller friskhakkede)
2 tsk. fennikelfrø
2 fed hvidløg (finthakket eller presset)
Groft salt og friskkværnet peber

Lad bøfferne, eller fisken marinerer i mindst 2 timer (fisk) og gerne i 6-12 timer (kød), da smagen så rigtig trænger ind i kødet og gør det lækkert. HUSK at fisk skal marinere kortere tid end kød, på grund af kødets struktur.

Kilde: www.grilltips.dk

Vis som

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×