Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Opskrifter

Opskrifter

Brændenældekiks

To pladefulde

Brændenældekiks

Brændenælde er en rigtig superfood fuld af vigtige mineraler især jern og calcium, som dit barn har rigtig meget brug for. Økologisk brændenældemel kan købes i din lokale helsekost. Du kan også sagtens bruge blendet tørret brændenælde.

Ingredienser
100 g solsikkekerner
100 g rugmel
100 g fint speltmel
2 spsk. brændenældemel
1 tsk. fint himalayasalt
2 modne bananer
100 g jomfrukokosolie

Sådan gør du
Mal solsikkekernerne til mel i en blender eller kaffemølle.
Bland solsikkemelet med det øvrige mel og salt.
Mos bananerne grundigt med en gaffel, og rør dem sammen med melet.
Tilsæt kokosolien, og saml dejen med fingrene.
Lad dejen hvile ½ time i køleskabet
Rul dejen så tyndt ud som muligt fordelt på to bageplader. Det er nemmest at rulle den ud mellem to stykker bagepapir.
Skær dejen ud i passende stykker.
Bag ved 200 grader i 10-15 minutter. Hold øje med dem – de kan hurtigt få for meget.
Lad kiksene afkøle helt, og put dem i den dåse.

Fif til brændenældekiks
Dejen kan udstikkes med sjove forme, det vil dit barn sikkert elske at være med til. Hvis du ikke kan blende eller kværne solsikkekerner, kan du hakke dem så fint som muligt. Erstatter du brændenældemelet med 2 tsk. stødt ceylonkanel, har du nogle dejlige kanelkiks. Kokosolie kan erstattes helt eller delvist af smør.

Denne lækre opskrift er lavet af:
Rose Maimonide, som også har skrevet bogen: Dit sunde barn – sådan!

Vis som

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×