Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Afblegning af tænder

Er dine tænder blevet misfarvede? Her bliver du klogere på afblegning af dine tænder samt hvilke tandblegningsmetoder der findes.

Afblegning af tænder

 

Hvorfor bliver tænderne gule og misfarvede?

Dine tænder kræver god mundhygiejne for ikke at få huller, plak eller blive misfarvede. Nogle fødevarer misfarver tænderne mere end andre, f.eks. kaffe, te og rødvin. Men også cigaretter, snus og lignende misfarver dine tænder. Dog kan tænderne også ændre farve med alderen, hvilket ikke behøver have noget med dårlig mund- og tandpleje at gøre.

Du kan undgå en stor del af misfarvningerne ved at børste dine tænder to gange dagligt. Dermed fjerner du bakterier og reducerer og forebygger misfarvninger. Regelmæssige tandlægebesøg hvor tænderne rengøres bidrager også til sundere og hvidere tænder.

Overordnet skelner man mellem to former for misfarvninger – de interne misfarvninger og de eksterne misfarvninger. Interne misfarvninger sker f.eks. i forbindelse med rodbehandling eller andet, som har resulteret i at blod har samlet sig i det døde væv. Derudover kan visse arvelige sygdomme påvirke tænderne og deres farve.

Eksterne misfarvninger kommer af farvestoffer, syre osv. som findes i mad og drikke, men også nydelsesstoffer og visse former for medicin. 
Skulle du stå med misfarvede tænder og gerne vil kunne gøre noget nu og her, er der faktisk flere ting du kan gøre. Læs med herunder hvor vi bl.a. kommer ind afblegning af tænder, kul og tandpasta.

 

Hvad er afblegning af tænder?

En tandblegning bleger dine tænder og gør dem dermed hvidere. Der findes flere metoder til at afblege tænderne og flere består af brug af kemikalier. Hvilken metoder man vælger at anvende, kommer bl.a. an på typen af misfarvninger.

 

Hvordan afbleger man tænderne?

Som nævnt er der flere metoder du kan gøre brug af, hvis du ønsker af afblege dine tænder. Du kan gøre det i samarbejde med tandlægen eller hjemme hos dig selv. Hvilken metode du skal vælge, kan du forhåbentligt blive klogere på, ved at læse videre herunder.

 

Afblegning af tænder hos tandlægen

Til afblegning af interne misfarvninger, kan en blegende pasta fyldes i tanden. Dette sker hos tandlægen og giver i størstedelen af behandlingerne et permanent resultat. 

Til afblegning af eksterne misfarver kan du selv gå i gang der hjemme eller få hjælp af en tandlæge. Vælger du at få foretaget en afblegning af dine tænder hos tandlægen, gøres det ofte ved brug af en individuelt tilpasset tandskinne, som ved hjælp af en gel afbleger tænderne. Gelen indeholder brintoverilte og carbamidperoxid eller hydrogenperioxid. Begge stoffer virker afblegende, men ved brug af carbamidperoxid, vil produktet altid indeholder hydrogenperoxid i forholdet 1:3. Uanset hvilket produkt der bruges af din tandlæge, er de lige effektive, dog virker hydrogenperioxid hurtigere end carbamidperoxid.  

Gelen trænger ind i tænderne og fjerner de misfarvninger som findes i den enkelte tand. Der er stor forskel på, hvor effektiv tandblegningen er hos den enkelte person. Hos nogle bliver tænderne meget hvidere, mens der hos andre kun ses en lille forskel i forhold til tidligere.

 

Afblegning af tænder hjemme

Hvis du gerne vil afblege dine tænder hjemme i ro og mag, er der flere måder at gøre det på. Du kan hos tandlægen købe en tilpasset blegeskinne som passer præcist til dine tænder. Derudover får du et blegemiddel med, som du skal bruge i 2-3 uger, 1-2 timer dagligt. Det er utroligt vigtigt hvis du vælger denne metode, at du følger tandlægens anvisninger helt nøje. Blegemidlet må ikke komme på andet end tænderne og må desuden ikke synkes. 

Hvis du gerne vil skåne dine tænder mest muligt, men stadig forebygge og behandle misfarvninger (eksterne) på en blid og naturlig måde, kan du prøve nogle af følgende metoder:

Tandpasta med whitening effekt findes i forskellige slags, med- og uden fluor, med eller uden aktivt kul, men hvilken er den bedste tandpasta til hvidere tænder? Der er ikke én tandpasta fra Helsam som er bedre end andre, men vil du gerne vide mere, har vi kort beskrevet nogle af tandpastaerne herunder:

MSM-pulver til kosmetisk brug kan bruges til hvidtning/afblegning af tænderne. MSM er forkortelsen af methyl-sulfonyl-methan, en organisk svovlforbindelse. Ved brug af MSM til blegning af tænder skal du først børste dine tænder normalt med almindelig tandpasta. Skyl herefter din tandbørste og påfør en mængde MSM-pulver på børsten. Vent et øjeblik indtil MSM-pulveret har trukket alt fugt fra tandbørsten og børst herefter tænderne som normalt. Slut af med at skylle munden for derefter at børste tænderne igen – dog uden tandpasta.

*Vær opmærksom på, at tandpasta og MSM-pulver ikke er lige så hurtigt virkende og effektivt som en tandblegning hos tandlægen. Dog er tandpasta og MSM blidere på tænderne og deres emalje. 

 

Hvorfor afblege tænderne?

Den mest almindelige årsag til at blege tænderne er, at man ikke bryder sig om misfarvede og gule tænder. Måske har du en anden grund til at ville blege dine tænder – uanset hvad, er det muligt at gøre noget ved problemet. 

 

Er der bivirkninger ved at afblege tænderne

De fleste oplever følsomme tænder lige efter en tandblegning hos tandlægen. Det skyldes, at tandblegningen slider på emaljen og tænderne derfor blive mere påvirkelige overfor kulde. Desuden bliver ny blegede tænder mere modtagelige overfor farve de første timer efter behandling, hvilket gør at du bør undgå syreholdige- og farverige fødevarer samt tobak i timerne efter.

Der er ingen bivirkninger ved brug af tandpasta eller MSM-pulver, så længe du holder dig til produktets anvisninger omkring brug. Børst ikke dine tænder mere end to gange dagligt, da det kan irritere tandkød og tænder. 

 

Produkter til hvidere tænder hos Helsam

Vi håber du er blevet klogere på hvad tandblegning er, hvordan man bleger tænderne og hvorfor tænderne bliver misfarvede i første omgang. Køb din tandpasta til forebyggelse og behandling af misfarvede tænder hos os – enten online her på helsam.dk eller besøg os i en af vores butikker

Vi er altid klar til at svare på spørgsmål om produkter, og i butikkerne giver vores uddannede personale dig gerne gode råd og personlig vejledning i forbindelse med dit køb.

Sortér efter