Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Hjemmelavet ansigtsmaske

Vidste du, at det er utroligt nemt at lave din egen ansigtsmaske? Uanset om du har normal, tør, fedtet, uren eller moden hud, kan du hurtigt lave en effektiv ansigtsmaske. Se alle opskrifterne her.

Hjemmelavet ansigtsmaske

 

Hvordan virker en ansigtsmaske? | Sådan laver du en ansigtsmaske fra bunden | Normal hud | Sensitiv hud | Uren hud | Tør hud | Fedtet hud | Moden hud | Hjemmelavet ansigtsmaske med Helsam

 

Forkæl din hud med en hjemmelavet ansigtsmaske

Har du længe haft lyst til at lave din egen ansigtsmaske, men er ikke kommet vider endnu? Måske fordi du tror det er besværligt eller kræver alt for mange ingredienser? At lave en hjemmelavet ansigtsmaske behøver faktisk ikke være svært eller særligt tidskrævende. Uanset om du har normal-, tør-, uren- eller fedtet hud i ansigtet, kan du hurtigt og nemt lave en lækker, mild og effektiv ansigtsmaske. Få en blød, glat, ensartet og velplejet ansigtshud med en hjemmelavet ansigtsmaske.

 

Hvordan virker en ansigtsmaske?

En ansigtsmaske påføres ren og tør hud. Herefter skal ansigtsmasken sidde på huden i et givent antal minutter, hvor maskens aktive ingredienser trænger ind i huden og har deres virkning. Ansigtsmaskens virkning afhænger af, hvilke ingredienser den indeholder og hvor længe den får lov til at sidde. Du kan lave en ansigtsmaske der passer til alle typer hud – det gælder bare om at bruge de rigtige ingredienser.

 

Læs mere om uren hud og hvordan du behandler det.

 

Sådan laver du en ansigtsmaske fra bunden

I dette afsnit kan du blive klogere på, hvilke ingredienser du skal bruge i din hjemmelavede ansigtsmaske, alt efter hvad du ønsker din ansigtsmaske skal kunne. Nogle ansigtsmasker kræver lidt flere ingredienser end andre, men det kan være, at du allerede har én eller flere ingredienser hjemme i køkkenet.


Hjemmelavet ansigtsmaske til normal hud

Selvom du har normal hud, er det optimalt at give den pleje og omsorg hver dag. En gang i mellem kan du bruge en god ansigtsmaske, måske endda en hjemmelavet med kokosolie? Det kan være en fordel hvis du drikker kaffe, da denne hjemmelavede ansigtsmaske også indeholder kaffegrums. 

  • Til den opkvikkende, eksfolierende og fugtgivende ansigtsmaske skal du bruge 1 tsk kakaopulver, 2 tsk kaffegrums og 1 tsk kokosolie. De tre ingredienser blandes sammen indtil massen er jævn og ens. Nu kan ansigtsmasken påføres i et passende lag på ansigtets hud – lad den sidde i ca. 15 minutter. Ansigtsmasken skylles af med lunkent vand. Hvis du ønsker en eksfolierende effekt, kan du massere med bløde og cirkulære bevægelser så kaffegrumset nænsomt renser huden.

 

Kokosolie kan bruges til meget andet end madlavning – få 12 tips med kokosolie.

 

Hjemmelavet ansigtsmaske til sensitiv hud

En sensitiv hud tåler sjældent parfume, uanset om der er tale om naturlige eller syntetiske parfumestoffer. I stedet har den sensitive hud godt af fedtsyrer og fugt. 

  • Prøv denne hjemmelavede ansigtsmaske, hvor du skal bruge ½ avocado, ½ banan og 1 spsk. arganolie – evt. olivenolie. 

    Begynd med at blende/mose avocado og banan og bland dem sammen i en lille skål. Tilsæt arganolie eller olivenolie og rør rundt i blandingen. Nu kan du påføre ansigtsmasken i et tyndt og jævnt lag. Avocado ansigtsmasken skal sidde i 10-15 minutter og skylles af med lunkent vand. Har du sart hud, bør du undgå øjenområdet og læberne. 

 

Hjemmelavet ansigtsmaske til uren hud

Bumser, hudorme og rødme – uren hud er ikke særligt spændende. Derfor gør du sikkert allerede meget for at behandle din urene hud. 

  • Denne hjemmelavede ansigtsmaske har en rensende og plejende virkning på huden, og så indeholder den kun to ingredienser!

    Du skal bruge 2 tsk honning og ½ tsk stødt muskatnød. Bland ingredienserne og påfør ansigtsmasken. Du kan påføre masken over hele ansigtet, eller blot på de hårdest ramte områder. Lad ansigtsmasken sidde i et kvarter eller natten over, hvorefter den skylles af med lunkent vand.

 

Hjemmelavet ansigtsmaske til tør hud

Er din hud i ansigtet tør, eller har du tendens til tør hud? Prøv en af følgende hjemmelavede ansigtsmasker – du vil med helt sikkert opleve, at din hud får tilført fugt og næring, så tørheden reduceres eller helt forsvinder. 

  • Den første ansigtsmaske består primært af yoghurt, men ikke hvilken som helst yoghurt. Brug 1 dl græsk yoghurt – gerne økologisk. Tilføj 3-4 dråber olivenolie samt én spiseske honning. Du kan bruge hvilken som helst honning, men økologiske er at foretrække. Vil du have en utroligt næringsrig honning, er det manuka honning du skal vælge.

    Bland de tre ingredienser i en lille skål, bøtte eller lignende og påfør den straks på huden i et jævnt lag. Lad ansigtsmasken sidde i 15-20 minutter hvorefter ansigtet skylles med lunkent vand, indtil huden er helt ren. 
  • En anden hjemmelavet ansigtsmaske til tør hud laves af kærnemælk, honning, havregryn og granatæble. Her er det ikke nok at blande ingredienserne sammen med en ske, da granatæblefrø og havregryn skal blendes til en masse. Du skal bruge 2-3 spsk. granatæblefrø (friske), 1 dl. økologiske havregryn, 3 spsk. kærnemælk og 2-2,5 spsk. honning

    Som nævnt, blendes frøene fra granatæblet sammen med havregrynene. Herefter tilsættes honning og kærnemælk – bland det grundigt med en ske i en lille skål eller lignende. 

    Når din ansigtsmaske er færdig, kan du påføre den og lade den sidde i 10-15 minutter. Skyl af med rigeligt lunkent vand. Slut gerne af med koldt vand – det lukker hudens porer og sørger for, at snavs ikke kan tilstoppe porerne.

 

Bliv klogere på, hvorfor din hud bliver tør og hvordan du får den bløde hud tilbage.

 

Hjemmelavet ansigtsmaske til fedtet hud

Fedtet hud ses tydeligt, når huden i ansigtet skinner. Ofte medfører den fedtede hud uren hud og kan generelt være til stor gene for den der døjer med det. Heldigvis er det nemt at sammensætte en enkelt, effektiv og mild ansigtsmaske du kan bruge til at reducere den fedtede hud. 

  • En utroligt populær hjemmelavet ansigtsmaske til fedtet hud, indeholder bl.a. gær og æggeblommer. Tanken om æggeblommer og gær i ansigtet virker måske ikke så tiltalende, det vil vi give dig ret i, men pga. dens fantastiske egenskaber, kan man roligt se bort fra dette. Du skal bruge 1 banan, 1 spsk. honning, 2-3 spsk. kamillete (varm), 15 gram gær og 1 æggeblomme. Bland honning, kamillete og gær sammen i en lille skål. Når gæren er opløst, tilsættes bananen og æggeblommen. Nu skal du bruge din blender eller et piskeris – blend alle ingredienserne indtil blandingen får en cremet og jævn konsistens. 

    Nu kan du påføre ansigtsmasken – lad den sidde i 5-6 minutter hvorefter den skylles af med lunkent vand og til sidst koldt vand. 

Måske er du stadig i tvivl om, hvad det lige præcis er at æggeblomme og gær er godt for? Gæren virker udrensende på huden. Derfor fjernes overskydende hudfedt/olie og porerne renses. Æggeblommen virker fugtgivende og indeholder desuden mange næringsstoffer som huden har gavn af.


Hjemmelavet ansigtsmaske til moden hud

Moden hud indebærer rynker, pigmentering og ofte en slappere hud. Huden mister med alderen sin fasthed og så kommer pigmentpletterne frem. En ansigtsmaske som er ideel til moden hud, er faktisk den samme som du finder i afsnittet om tør hud. Den hjemmelavede ansigtsmaske med yoghurt kan reducere hudens misfarvninger – bl.a. fordi yoghurt indeholder mælkesyrebakterier. 

Ansigtsmaske giver masser af fugt og pleje, reducerer rynker og misfarvninger og så er den utroligt nem at lave. For god ordens skyld, får du opskriften endnu en gang:

  • Brug 1 dl græsk yoghurt – gerne økologisk. Tilføj 3-4 dråber olivenolie samt én spiseske honning. Du kan bruge hvilken som helst honning, men økologiske er at foretrække. Vil du have en utroligt næringsrig honning, er det manuka honning du skal vælge.

    Bland de tre ingredienser i en lille skål, bøtte eller lignende og påfør den straks på huden i et jævnt lag. Lad ansigtsmasken sidde i 15-20 minutter hvorefter ansigtet skylles med lunkent vand, indtil huden er helt ren. 

 

Kan pigmentpletter forebygges? Du får svaret i vores artikel, Pigmentpletter – forebyg dem nu.

 

Hjemmelavet ansigtsmaske med Helsam

Har du fået lyst til at lave din egen ansigtsmaske? Nogle af de ingredienser du skal bruge, har du sikkert derhjemme allerede, men mangler du stadig nogle, finder du dem til gode priser her på helsam.dk og i vores butikker. Bestil online på helsam.dk og få leveret til din hjemmeadresse, pakkeshop eller gratis til din nærmeste Helsam-butik

Er tiden ikke altid til at lave en hjemmelavet ansigtsmaske, kan du selvfølgelig også finde et stort udvalg af lækre ansigtsmasker fra mange populære mærker. 

Skulle du have spørgsmål til et eller flere produkter, er du altid mere end velkommen til at tage fat i vores venlige personale, som gerne hjælper dig videre med gode råd og personlig vejledning. 

Sortér efter