Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Rynker - nej tak!

Få det fulde udbytte af solen, samtidig med at du mindsker ulemperne: Sund fornuft, sund levevis og lidt ekstra hjælp til kroppen – både i form af beskyttelse og genopbygning.

Rynker - nej tak!

Åhhh – langt om længe. Lyse dage, stærk sol, fuglekvidder og en natur, der kribler og krabler. Forude vinker den livgivende sol med lune løfter om ferietid, udeliv, improviserede sammenkomster og oplevelser. Ingen tvivl om, at lysets livgivende kraft har stor betydning for vores humør og velbefindende. Men ingen roser uden torne, og ingen sol uden en skyggeside.

Solen er hård ved huden – og rækken af trusler spænder fra kløe, udtørring og forøget rynkedannelse til alvorlige forbrændinger og øget risiko for kræft. Men du kan gøre meget for at få det fulde udbytte af solen, samtidig med at du mindsker ulemperne: Sund fornuft, sund levevis og lidt ekstra hjælp til kroppen – både i form af beskyttelse og genopbygning. Så pleje af huden skal men ikke rynke på næsen af!

To kvadratmeter følsomhed

Huden, som dækker et areal på ca. to kvadratmeter, er din krops største organ, og den er andet end blot overflade. Faktisk består huden af tre ganske forskellige lag – og rynker, som dukker op på hudens overflade, dannes på grund af ændringer under hudens overflade. De tre lag kaldes overhuden (epidermis), læderhuden (dermis) og underhuden (subcutis), som er et fedtlag. Imellem disse lag ligger der både blodkar, hårrødder, svedkirtler og talgkirtler.

Elastisk – men ikke for evigt

Underhuden består hovedsageligt af et protein (kollagen), som giver huden struktur og af fibre (elastin), der gør huden elastisk. C-vitamin er en vigtig del af den proces, der danner fibrene. De elastiske fibre angribes med tiden på grund af forskellige påvirkninger, både udefra og indefra: Sol, vind, udtørring, røg, kost, luftforurening, røntgenstråler og pesticider. Frie radikaler, som er aggressive iltforbindelser, er en væsentlig årsag til hudens ældning. Men du kan i et vist omfang neutralisere de frie radikaler med antioxidanter, både gennem din kost og gennem hudpleje.

Kost og pleje

Friske grøntsager, bær og frugt indeholder en lang række vigtige antioxidanter i form af bioflavonoider, også kaldet P-vitamin. I naturen finders der et utal – måske op til 20.000 forskellige – bioflavonoider. De er vandopløselige optages let og hurtigt i kroppen, og har en lang række gavnlige funktioner – blandt andet bremser de rynkedannelsen. Så kampen mod rynker starter med en god kost, og den følges bedst op med de rigtige hudplejeprodukter og kosttilskud.

Sol er ikke bare lys

Alderen, kosten og ydre påvirkninger er afgørende for dannelse af rynker. Og i den kommende tid er solen en ekstra, ydre trussel. Solens skader skyldes især de usynlige, ultraviolette stråler – og dem er der flere typer af. De påvirker huden forskelligt og kræver forskellig beskyttelse. Kroppen opbygger selv et forsvar, blandt andet bliver hudens hornlag tykkere, og pigmenterne bliver ”fremkaldt” ved, at produktionen af melanin stimuleres. Men processen tager tid – og belaster i øvrigt også huden, som risikerer at blive ”overanstrengt”. Derfor bør du selv hjælpe huden med seriøs og konsekvent hudpleje. Før, under og efter solens udfordringer.

Glæd dig til de lyse tider – men hav tålmodighed og byg langsomt kroppens forsvar op. Hold dig i skyggen i middagsstunden. Beskyt dig med tøj – og brug solbriller, så du ikke kniber hele ansigtet sammen. Og sørg for at vælge hudplejeprodukter og en solfaktor, der passer til din hudtype.

Men når du så er forberedt, har du også de bedste muligheder for at suge al den glæd og livskraft ud af solen, som den også byder dig på!

Sortér efter