Biodynamiske fødevarer - demeter

 

Biodynamiske fødevarer for sundhed og livskraft i muld, mad og mennesker

Biodynamiske fødevarer har mere af det, du ønsker: de er renere, stærkere, har mere smag, giver mere biodiversitet. De har mindre/intet af det, du nok helst vil undgå, bl.a. E-numre, homogenisering, UHT-behandling, UVC-bestråling og konventionel gylle. 
Så hvis du synes, at økologisk er godt, vil du sikkert synes, at biodynamisk er ekstra godt. 

 

 

Når du vælger Demeter-godkendte biodynamiske produkter, får du fødevarer, der ikke alene er økologiske. De er også dyrket og kontrolleret efter de skrappere Demeter-regler. De stiller ekstra krav til renhed, helhed og skånsom behandling - fra jord til bord. 

For dig som forbruger betyder det bl.a.: 

• meget færre tilladte tilsætningsstoffer (kun 25 imod 49 i økologiske og 370 i konventionelle) 
• ingen gylle fra konventionelle landbrug til planterne 
• intet konventionelt dyrket foder til dyrene
• ingen planter af typen CMS-hybrider (en type genteknik) 
• ingen afhorning af kalve
• ingen ring i grisetryner
• ekstra krav om dyrevelfærd og biodiversitet 
• mere liv og humus i jorden 
• mindre klimabelastende lattergas fra jorden
• ingen UVC-bestråling af grøntsager
• ingen brug af mikrobølger
• ingen homogenisering eller UHT-behandling af mælk
• mere natur på gården
• husdyr på gården eller sammen med anden biodynamisk gård

 

Sund jord giver sunde afgrøder, der giver sunde dyr og mennesker

Der er en lige forbindelse mellem sundheden i jorden og i os. Det er den viden, det biodynamiske jordbrug arbejder ud fra, og har 100 års erfaringer med. Biodynamisk dyrkning er stadig den metode, der giver mest liv og frugtbarhed i jorden, også mere end økologisk. 

De biodynamiske Demeter-regler er skrappere end Ø-mærkereglerne, både når det gælder dyrkning og renhed i fødevarerne. Blandt andet er det ikke tilladt at gøde med gylle eller staldgødning fra konventionelle landbrug. Gødning fra konventionelle grise, fjerkræ og køer kan indeholde rester af GMO, sprøjtemidler og medicin, og det ville forurene de biodynamiske marker og de fødevarer, biodynamiske landmænd dyrker.

 

 

Biodynamiske landbrug har husdyr, der giver gødning til markerne og sørger for liv på gården. Foderet til dyrene skal overvejende dyrkes på gården eller i et samarbejde med en anden biodynamisk gård i nærheden. Kun mindre mængder økologisk foder må købes ind, men intet konventionelt foder. 

 

Økologisk plus ekstra krav og kvalitet

Alle biodynamiske landbrug og produkter er som minimum godkendt efter økologireglerne. Stort set alle er også kontrolleret og godkendt efter de mere omfattende Demeter-regler, der gælder i alle lande. Det er grunden til, at mange førende firmaer inden for sunde fødevarer har biodynamiske produkter i deres sortiment. Det gælder f.eks. Aurion, Biogan, Naturmælk, Øllingegård, Aarstiderne, Rømer, Øko-Lyst, Voelkel, Naturata, Clearspring, Biona, Holle, Mogli og Beutelsbacher. Også firmaer, der fremstiller sundheds- og plejemidler, bruger biodynamiske råvarer for at kunne lave de bedste og reneste produkter. Blandt andre Allergica, Weleda, og Dr. Hauschka.

Biodynamisk vin er meget højt værdsat på grund af dyrkningens betydning for de gastronomiske kvaliteter. De biodynamiske metoder har meget positiv indvirkning på vinens smag, bouquet og lokalpræg (terroir). En stor del af de bedste vingårde i både Europa, Australien, USA og Sydamerika dyrker i dag biodynamisk eller er ved at lægge deres dyrkning om for at øge kvaliteten i deres jord og i deres vine. Blandt vinkendere er biodynamiske vine anerkendt for deres særlige kvaliteter.

Der bliver i dag dyrket biodynamisk i hele verden, og metoden er den, der giver mest liv og humus i jorden og de reneste fødevarer under meget forskellige vækstforhold. Demeter-mærket er det eneste kontrolmærke indenfor dyrkning og fødevarer, der bruges internationalt.

 

Kan fejlernærede, syge planter give sund mad? 

Biodynamisk dyrkning begyndte i 1920´erne, hvor forskeren og filosoffen Rudolf Steiner gav anvisninger på, hvordan man kan dyrke fødevarer, der er rene og sunde, og som giver næring til både krop og sjæl. I Danmark er der blevet dyrket biodynamisk siden 1936, og antallet af gårde vokser. 

Allerede i 1920´erne var kunstgødningen blevet populært, fordi det er let at bruge og virker kraftigt på planternes vækst. Mange landmænd kunne imidlertid hurtigt registrere, at sundheden og frugtbarheden i deres afgrøder og husdyr gik ned, når de brugte kunstgødning på markerne. De spurgte derfor Rudolf Steiner om forslag til en sundere måde at dyrke på. Han anbefalede de midler og metoder, vi samlet kalder biodynamiske, til at give livskraft og sundhed til jorden. 

Bagsiden af kunstgødnings-medaljen er, at det giver svagere planter, der lettere bliver angrebet af skadedyr og svampesygdomme. For at klare de problemer, har kemifirmaer udviklet en lang række sprøjtemidler, der virker som en slags antibiotika: det slår insekter og svampe ihjel, så selv meget svækkede planter kan overleve trods deres svagelige tilstand. For en biodynamiker er der ikke tvivl om, at mad af svage planter ikke kan give sunde fødevarer, og dermed ikke gøre noget godt for vores sundhed. De kunstige gødninger og pesticider forurener også jord, vand og luft og er derved en belastning for vores sundhed. Planter bliver ikke sunde og raske af giftstoffer, der slår skadedyr og svampesygdomme ihjel – de bliver bare symptomfrie. Præcis som hos os mennesker. På den måde er det, som Helsam står for: sunde fødevarer og styrkende kosttilskud og naturmedicin, helt på linje med det, biodynamisk dyrkning og fødevarekvalitet arbejder for. 

 

Videnskabelige langtidsforsøg bekræfter de praktiske erfaringer

I det biodynamiske landbrug har vi fokus på at styrke jordens frugtbarhed og planternes sundhed med sund ernæring (kompost og staldgødning) til jorden og styrkende naturmedicin (biodynamiske præparater) til jorden og planterne.  Det virker så godt, at biodynamisk er den mest virksomme dyrkningsmåde, når det handler om jordens frugtbarhed og en bæredygtig måde at dyrke på. Det er også den dyrkningsform, der giver de mest robuste og harmoniske planter. Det viser 100 års praktiske erfaringer fra landmænd over hele verden, og det viser videnskabelige langtidsforsøg, hvor man har sammenlignet konventionel, økologisk og biodynamisk dyrkning.

Flere langtidsforsøg, især det meget store DOK-forsøg i Schweiz, der nu har været i gang i over 40 år, er overbevisende. DOK står for bio-Dynamisk, økologisk/Organisk og Konventionelt. Det er verdens længstvarende og mest analyserede forsøg. I det sammenligner man 4 dyrkningssystemer: konventionelt (100% kunstgødet), alm. konventionel (med kunstgødning og staldgødning), økologisk (med frisk staldgødning) og biodynamisk (med komposteret staldgødning og de biodynamiske præparater). Der er 4 gentagelser af alle systemer. Hele forsøget koordineres af forskningscentret FiBL, der samarbejder med de respektive landbrugsorganisationer, så det er helt opdateret. Der bliver gennemført et stort antal videnskabelige studier hvert år, og resultaterne har været bragt i de vigtigste videnskabelige tidsskrifter Science og Nature foruden i mange andre videnskabelige tidsskrifter. 

På alle parametre er biodynamisk bedst: kulstofindhold, pH-værdi, krummestruktur, energibalance, biologisk mangfoldighed, lattergasemissioner, regneormemængde m.m. Det er ikke mindst interessant, fordi de biodynamiske parceller får mindre gødning end de økologiske, mængdemæssigt. Til gengæld er gødningen komposteret og tilsat de biodynamiske kompostpræparater, så den virker mere aktiverende på den biologiske mangfoldighed i jorden, på humusopbygning og de mange andre forhold i jorden, end den friske staldgødning i større mængde gør. Konklusionen er, at kvaliteten af gødningen er vigtigere end mængden. Og de biodynamiske præparater er netop med til at øge kvaliteten af gødningen. 

Præparaterne består af otte forskellige midler, hvoraf to er lavet af ko gødning og kiselpulver. De sprøjtes ud på markerne, hvor de styrker jordens humusopbygning og planternes fotosyntese og deres dannelse af antioxidanter. Seks andre midler består af urter, bl.a. brændenælde og kamille, der tilsættes gødningen og komposten. De aktiverer omsætningen og gør gødningen til bedre næring for jordens organismer og for afgrøderne. 

 

Er biodynamiske fødevarer sundere?

Der er mange faktorer, der påvirker vores sundhed. Kvaliteten af vores fødevarer er en vigtig faktor, og det er grunden til, at stadig flere landmænd dyrker biodynamisk – de ønsker at producere så rene og sunde fødevarer som muligt. Som den eneste kontrollerede dyrkningsmåde har det biodynamiske landbrug forbud mod at gøde med gylle og anden gødning fra konventionelle landbrug, og antallet af tilladte tilsætningsstoffer er som nævnt kun det halve af, hvad de økologiske regler tillader. 

Den biodynamiske forskning i fødevarekvalitet bruger vi metoder, der viser produkternes ’indre balance’ ved hjælp af bl.a. biokrystallisationsbilleder. Erfaringer fra tusindvis af prøver viser, at biodynamisk dyrkede afgrøder giver mere harmoniske og velordnede krystalbilleder end økologiske, og markant mere end konventionelle. Det er ikke bevist, at fødevarer med mere harmoniske krystalbilleder er sundere, men det er tankevækkende, at en sund jord, der giver sunde planter, også giver mere velordnede krystalbilleder. Man kan sammenligne det med et instrument, der bliver stemt til at spille rent: biodynamisk dyrkning ’stemmer’ afgrøderne bedre. Det har måske betydning for vores sundhed, om vores mad er i balance og ’stemt’ rigtigt.

 

Eksempler på biokrystallisationsbilleder, dannet af kobberkloridkrystaller med saft af det, man vil undersøge. Her er det som eksempel æblesaft. 
Kriterier for vurdering af kvaliteten af produktet, man undersøger: jo mere harmonisk og jævnt fordelt krystalbillede, jo bedre kvalitet.
Billedet til venstre er typisk for konventionelt dyrkede afgrøder. Billedet til højre er typisk for biodynamisk dyrkede afgrøder. Økologisk dyrkede giver typisk billeder, der ligner de biodynamiske mere end de konventionelle. 

’Agurke-metoden’ er en anden metode til at vurdere madvares sundhed og vitalitet. Metoden viser agurkers modstandskraft mod nedbrydende bakterier i en meget belastende situation: de bliver skåret i ca. 2 cm skiver, sat sammen igen, pakket ind i plastic og stillet i et 25 grader varmt rum. Efter 14 dage bliver de vurderet på deres farve, konsistens og om de er vokset sammen igen. Gentagne forsøg i flere lande viser, at de biodynamisk dyrkede agurker klarer sig betydeligt bedre end de konventionelle og også bedre end de økologiske. De holder farven bedst, gror pænest sammen, kan tåle større vægtbelastninger og kan holde til flere ekstra dage i varmeskabet. 

 

Det er ikke et bevis på, at biodynamiske agurker og andre produkter er sundere, men et eksempel på, at de er mere vitale, mere livskraftige. Det ser vi i det biodynamiske landbrug som et tegn på sundhed.