Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Rørsukker – Alt du bør vide

Måske kender du allerede til rørsukker og det mørke sukkers mange anvendelsesmuligheder. Hvis ikke, og hvis du gerne vil blive klogere, kan du læse meget mere om det søde rørsukker i denne artikel.

Rørsukker

 

Hvad er rørsukker?

Rørsukker er sukker som fremstilles af sukkerrør og har en gyldenbrun farve, mens smagen er lidt karamelagtig. Sukkerrøret, hvorfra rørsukker stammer, kommer oprindeligt fra Asien, men er senere blevet spredt til andre dele af verden hvor de i dag dyrkes i stor stil. Sukkerrør bliver omkring 4-6 meter høje og bliver 5-6 cm tykke. En rørsukkerplante danner sukker i stråene og jo ældre stråene er, jo større et sukkerindhold har de. Det er først når sukkerrøret blomstrer, at der dannes rørsukker. Indtil da indeholder stråene en blanding af druesukker (glukose) og frugtsukker (fruktose). 

Sukkerrørene høstes hvorefter de vaskes og knuses for til sidst at blive tørret. Det der er tilbage, er det rørsukker du bl.a. finder her på helsam.dk.

En sukkerrørsplante kan bruges op til tre år, da den efter høst sætter nye skud. Grunden til at det kun er træ år sukkerrøret bruges, er pga. at planten bliver tyndere for hvert år der går og sukkerindholdet mindre.

 

Hvor kommer rørsukker fra?

Rørsukker kommer som sagt fra sukkerrør. Sukkerrørene dyrkes i dag i bl.a. Indien, Brasilien og Afrika. Det rørsukker du finder her på helsam.dk er dyrket økologisk og af høj kvalitet. 

 

Forskellige varianter af rørsukker

Selvom alt rørsukker stammer fra sukkerrør, findes det stadig i forskellige varianter. Golden, mørk, rapadura, muscovado og rå rørsukker er nogle af de varianter du kan vælge mellem hos Helsam – men hvad er forskellen?

  • Golden rørsukker består af lidt større stykker end almindeligt rørsukker. Derudover er farven mere gylden end ellers. Golden rørsukker er især velegnet til bagning, både af kager, småkager og andet sødt.
  • Mørkt rørsukker, f.eks. fra Rømer, er fremstillet af ren rørsukkerjuice og er perfekt til sødning af drikke og i bagning. 
  • Rapadura rørsukker er traditionelt produceret og ikke raffineret. Meget velegnet til bagning.
  • Muscovado rørsukker stammer fra Mauritius, Afrika. Sukkeret har en helt speciel aroma, som kommer af det klima der findes på øen. 
  • Flormelis af rørsukker er fremstillet af formalet rørsukker og bruges bl.a. til glasur og som sødestof i kager og flødeskum. 

 

Rørsukker fra sukkerrør

Hvad er forskellen på rørsukker og almindeligt sikker?

Den største forskel på rørsukker og almindeligt, hvidt sukker er faktisk farven. Derudover er der minimal forskel på rørsukker og almindeligt sukker. Almindeligt sukker fremstilles af eksempelvis sukkerroer, men også sukkerrør. Under forarbejdningen renses sukkeret grundigt så både urenheder og mineraler fjernes, og tilbage er et helt hvidt sukker.

Rørsukker renses ikke på samme måde, men de urenheder som er tilbage er ikke skadelige. Det er bl.a. urenhederne i rørsukkeret der giver det dets farve. 

Umiddelbart er der ingen sundhedsmæssige fordele ved at indtage den ene form for sukker, frem for det andet. Dog kan smagen være anderledes, da rørsukkeret som sagt har en snert af karamel i forhold til det hvide sukker. 

 

Brug rørsukker i din mad

Du kan faktisk bruge rørsukker på helt samme måde som hvidt sukker, det vil sige på din morgenmad, i din bagning, i din kaffe, te og andet madlavning. 

Mangler du inspiration, har vi i Helsams store opskriftsunivers flere opskrifter hvor rørsukker indgår som ingrediens. Prøv f.eks. vores opskrifter på lækre kokoskranse, pandekager med citron og brunkager. Selvom der står ”sukker” i opskrifterne, kan du blot skifte det ud med rørsukker – du skal nemlig bruge præcis den samme mængde uanset om det almindeligt sukker eller rørsukker. Dette gælder alle vores opskrifter. 

 

Lav din egen bodyscrub med rørsukker

Trænger huden til ekstra pleje? Du kan nemt og hurtigt lave din egen bodyscrub, endda utroligt billigt. En bodyscrub med rørsukker eksfolierer huden effektivt og fjerner døde hudceller, snavs og overskydende hudfedt. Din hud efterlades blød, ren og glat. Desuden forebygges indgroede hår og uren hud. 
Til at lave din egen bodyscrub skal du bruge:

Bland alle ingredienser sammen i en beholder der kan lukkes med et tætsluttende låg. Rørsukkeret er det der eksfolierer huden, mens olien blødgør og giver fugt. Citronsaften giver en frisk duft, mens E-vitamin fungerer som antioxidant – både i forhold til at forlænge scrubbens holdbarhed, men også som antioxidant i huden.  

 

Et stort udvalg af rørsukker hos Helsam

Uanset om du skal bage, lave smoothies eller mangler sukker til din morgenmad, finder du rørsukker af høj, økologisk kvalitet her på helsam.dk og i vores mange butikker. Vælg mellem forskellige varianter af rørsukker fra mærker som Biogan, Rømer, Søbogaard, Urtekram og flere andre. 

Køb dit rørsukker online og få det leveret hjem til dig selv, eller til din nærmeste Helsam-butik. Ved levering til en Helsam-butik sparer du fragten – det er nemlig helt gratis.

Du er også velkommen til at kigge forbi din lokale Helsam, hvor vi også forhandler mange slags rørsukker. I butikkerne står vores personale altid klar til at give dig gode råd og personlig vejledning i forbindelse med dit køb af helsekost og kosttilskud. 

Sortér efter