Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Jasminris

Skal opskriften på aftensmaden en tur mod Sydøstasien? Så tilføj jasminris til retten. Det lille, slanke riskorn giver nemlig en blomsteragtig nuance til maden. Samtidig bidrager jasminris til en god og klistret konsistens til dine Sticky Rice eller cremet Panang Karry. Jasminris kan på den måde gøre både smag og konsistens mere autentisk asiatisk, da retten hænger bedre ved saucen og lettere kan spises med både fingre og pinde. Men hvordan tilberedes jasminris? Og hvilke jasminris bør du vælge? Læs mere her.

Jasminris

 

Jasminris: Den asiatiske ristype

Jasminris er flotte, små riskorn, der har en slank form og blomsteragtig duft - derfor bliver jasminris også kaldt for ‘duftris’. Den helt særlige duft og smag har gjort jasminris til et uundgåeligt element i diverse asiatiske retter. Skal du derfor lave asiatisk-inspireret mad, så er det en god ide at lægge jasminris i indkøbskurven. De små riskorn, der oprindeligt er fra Thailand, kan nemlig tilføje en blød og klistret konsistens til aftensmaden, efter de er kogt - det er en fordel, når du spiser på den asiatiske facon.

Jasminris er derfor den foretrukne rissort, når der skal spises med pinde. For selvom jasminris kan minde en smule om basmatiris, så er de både kortere, tykkere og mere klistrede. Det har gjort jasminris til de mest producerede ris i verden, hvor lande som Thailand, Cambodja og Vietnam ligger højest på forbruger-listen.

Autentiske ris til autentisk mad

Jasminris kommer oprindelig fra Thailand og er stadig en elsket ingrediens i rissortens hjemland, som grænser op til blandt andet Laos, Malaysia og Cambodja. Og jasminris har netop sat sine spor i de nærliggende, østlige lande. Især sidstnævnte, Cambodja, er storforbruger af jasminris - ligesom Vietnam også bruger de aromatiske jasminris i størstedelen af deres retter.

Skal du derfor servere asiatisk mad, bør du i den grad indkøbe jasminris. Her kan duften, der konnoterer pandan, popcorn og hyldeblomst, give aftensmaden en ganske autentisk side, der sender smagsløgene og duftesansen til de østlige himmelstrøg og det asiatiske køkken. 

Sådan koger du jasminris

Inden du uforbeholdent kaster dig ud i kogningen af jasminris, er det en god ide at afvige lidt fra dine vante kognings-metoder. Jasminris kan nemlig nemt brænde på - og det giver ikke en god smag til dine asiatiske retter. Tværtimod. Øvelse gør selvfølgelig mester, og derfor er der rig mulighed for, at du kan forbedre dig og finde din helt egen kogemetode, som giver en perfekt kogning til risene. Her får du derfor to måder, som du kan starte og prøve dig frem med.

Den sikre metode til kogning af jasminris

Den sikre metode passer til de fleste typer af ris og kræver kun en kasserolle med vand, hvor forholdet er 1,5. Til én deciliter jasminris skal du således bruge 1,5 deciliter vand. Her starter du med at sætte høj varme under kasserollen og tilsætte jasminrisene, når vandet koger. For at sikre at dine jasminris ikke brænder på, skal du skrue ned for varmen og sætte låget på kasserollen. Herefter lader du jasminrisene simre i 11 minutter under låg, hvorefter du tager dem væk fra kogepladen. Det får dine jasminris til fortsat at simre videre i yderligere 11 minutter uden varme. 

Når du bruger den sikre metode, er det vanddampen, der sørger for, at dine jasminris ikke brænder på. Derfor er det vigtigt, at du lader låget ligge på kasserollen under hele tilberedningen - ellers kan du risikere at få brankede jasminris i bunden af gryden. 

Den hurtige metode til kogning af jasminris

Ris som basmati- og jasminris, samt andre af de ganske almindelig ristyper, kan du nemt tilberede ud fra den hurtige metode. Og her skal du igen bruge et låg, en kasserolle med vand i og høj varme. Når vandet koger, tilsætter du risene med det samme og skruer en smule ned for temperaturen. Og efter 15 minutter, hvor jasminrisene har simret under låg, er de klar.

Den hurtige metode giver derfor risene fire minutter ekstra i varmt vand - og har jasminrisene spiseklar syv minutter før ‘den sikre metode’. Dog er der ingen vedvarende vanddamp under kogningen, og derfor er der større risiko for, at dine jasminris pludselig kan brænde på.  

Køb jasminris hos helsam

Hverken jasminris eller kogningen af dem er en mytisk hemmelig, og derfor foreslår vi, at du giver den slanke ristype en chance. Jasminris kan nemlig nemt koges til perfektion - så længe du blot sætter dig ind i forholdet mellem vand og ris samt holder et vågent øje med jasminrisene under hele kogningen. 

Prøv derfor at tage et kig på Helsams udvalg af jasminris. Her finder du blandt andet fuldkorns jasminris fra det økologiske mærke, Biogan. Og har du brug for andre varer i god kvalitet? Så tilbyder Biogan også et væld af diverse økologiske basisprodukter. Du kan også finde fuldkorns jasminris fra det kvalitetsbevidste mærke, Urtekram, sammen med et hav af andre korn og rissorter. Og husk: Når du bestiller på Helsam.dk, kan du få hele ordren leveret til din nærmeste butik. Det er da nemt. 

Vis som