Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Få sundt slik ind i din hverdag

Sundt slik eller sunde snacks er alfa og omega for dit blodsukker, din vægt og ikke mindst dit humør. Men hvordan kan du få flere sunde mellemmåltider ind i din hverdag? Helsam guider dig til bedre vaner og sundere slik. Læs med her.

Sundt slik

 

Hvorfor har du lyst til slik?

Langt størstedelen af os kan ikke se sig fri for at stikke fingrene dybt i slikdåsen. Både i tide og utide. Også selvom vi ved, at slikket langt fra gør noget godt for vores fysiske såvel som mentale helbred. Heldigvis ligger der nogle forklarlige årsager bag danskernes generelle snack-trang – årsager, som kan vendes rundt på, så du har mulighed for at spise mere sundt.

Sult er den største faktor i hangen til slik og sukker. Når vi – i løbet af en travl dag – får for lidt mad og praktiserer mere eller mindre tilfældige måltidsrytmer, så hungrer vi efter hurtige kalorier. Den glubende sult gør derfor, at du indtager det første og det bedste, der er indenfor rækkevidde. I den forbindelse er chokolade i skrivebordsskuffen, kage i kantinen og slik ved kassen i supermarkedet farlige fristelser. De får os nemlig til at spise per automatik – uden yderligere overvejelser – hvilket blot forstærker vores snacklyst. 

 

Gør op med kedsomhed og vaner

Sørg for ikke at lade dig friste af kaffebarens duft, kollegaens fødselsdagskage, slikket i skabet og chokoladen til kaffen. Især hvis du keder dig. Mange af os har nemlig prøvet at gå turen ud til arbejdskøkkenet, slikskabet og kagedåsen flere gange dagligt for at konstatere, at der ikke er kommet nyt proviant, siden sidst vi tjekkede.

Hvis du har hang til at tjekke skabe og skuffer flere gange dagligt, så sørg for, at du ikke finder usunde snacks. Vi har nemlig tendens til at spise, når vi keder, og når snacksene er der - og ikke fordi vi egentlig har behov eller lyst. For at komme af med den vane skal du begynde med at tømme diverse steder for snacks. Så kan du ikke blive fristet, når kedsomheden eller vanens magt melder sig. 

 

Gør sundt slik til din favorit snack

De fleste associerer hygge og gode stunder med sukker og slik. Men at dykke dybt i slikskålen behøver ikke nødvendigvis at have fast gang i alle vores hyggelige øjeblikke. Det handler derfor om at tøjle sukkertrangen og spise noget andet, når den melder sig i biografen, til lørdagshygge eller sidst på aftenen på sofaen. 

De fleste sunde snacks har endda meget bedre mulighed for at tilfredsstille vores sukkertrang, end chokoladen og de kalorietomme vingummier har. Derfor handler det blot om at vænne dig til sunde snacks i stedet for søde sager og chips, når den søde tand eller hyggeaftenen melder sig. Et godt råd er derfor: Sørg for altid at have sunde snacks med – så falder du hverken i snackfælden sidst på eftermiddagen eller til filmaften hos vennerne.

 

Hvad er sundt slik egentlig?

Selvom ”sundt slik” eller ”sunde snacks” ikke er fremmede ord for os, så er det stadig en udefineret kategori af rå- og fødevarer. Derfor er det helt okay, at du stiller spørgsmålet: ”Hvad er sundt slik egentlig?”. Først og fremmest kan det sunde slik defineres ved snacks, der består af gavnlige næringsstoffer, som styrker din krop og eventuelt hjælper dit vægttab. Det gør hverken slik, chips eller ren chokolade. 

Selvom fødevarer bliver kaldt for ”sunde”, så indeholder de stadig kalorier. Men det er ikke vigtigt. Det væsentlige er blot at de kan tilføje energi og gode næringsstoffer til din krop. Snacks med gode næringskilder kan nemlig holde dit blodsukker stabilt, så du ikke oplever en pludselig sukkertrang og får en uimodståelig lyst til at overspise slik og søde sager. Af den grund vejer de gode nærringstoffer op for kalorieantallet.

 

Få stabiliseret dit blodsukker med sundt slik

Kalorierne er ikke det væsentlige, når du skal vælge dit sunde slik. Det vigtige er, at det sunde slik har en god påvirkning på kroppen. Når du vælger sunde snacks eller sundt slik fremfor kage, chips eller chokolade, skal du således kunne mærke det på dit humør og din energi, da de gode næringsstofferne bedre kan stabilisere dit blodsukker.

Slik, kager og chips indeholder hurtige kulhydrater, hvilket får dit blodsukker til at stige pludseligt. Det får bugspytkirtlen til at producerer insulin alt for hurtigt, da den får en hastemeddelelse om at transportere sukkeret ud til cellerne og stabilisere blodsukkeret igen. Men  jo hurtigere bugspytkirtlen transportere sukkeret ud til cellerne, jo hurtigere er blodsukkeret til at falde, og så vil din krop efter kort tid få lyst til sukker igen. Denne onde cirkel gavner hverken dit humør, krop eller vægt. 

En blanding af grove kulhydrater, proteiner og fedt kan i stedet give dig et stabilt blodsukker, som sørger for en længerevarende mæthedsfornemmelse. Det er blandt andet fuldkorns produkter, frugt og grønt, som kan bibeholde en normalt-producerende bugspytkirtlen og sørge for, at dit blodsukker hverken stiger og falder for meget. 

 

Sundt slik – opskrifter, ideer og meget mere

Dit sunde slik skal kunne to ting: Stabilisere dit blodsukker og tilfredsstille din sukkertrang. Det meste sunde slik skal derfor indeholde en proteinbase og grove kulhydrater, da det tager længere tid for bugspytkirtlen at forbrænde. 

Begynder den søde tand at melde sig, så kan du overveje karamelliserede popcorn. Det er den sublim kombination af protein og søde smage. Er du fan af lakrids, kan du også med fordel drysse de lune popcorn med lakridspulver. Er du ferm i køkkenet kan du i stedet bage dine egne grovboller med  havregryn – det er nemt at have med, når du både er hjemme og på farten. Vil du tilføje et sødt element, så kan du overveje banan eller en lille smule chokolade. Det burde tage toppen af sukkertrangen samtidig med, at du får energigivende proteiner.

Du går heller aldrig galt i byen med klassiske frugt- og grøntsagsstænger. Det giver din krop et naturligt skud sukker og gode vitaminer. Hvis du vil peppe stængerne lidt op, så kan du prøve at kaste dig ud i en lækker cashew-dip eller saltede mandler som sidesnack.

Melder den lille sult sig allerede om morgenen er en chiagrød, sund smoothie eller en let müslibar et godt supplement, der giver et stabilt blodsukker i et godt stykke tid.

 

Gode tips til at navigere udenom de usunde snacks

  • Hold dig til lette mellemmåltider.
  • Fjern slikket derhjemme og i skrivebordsskuffen. Vi har tendens til at spise, det vi ser.
  • Få nye vaner, der ikke associeres med slik. Du kan eksempelvis strikke, male, gå ture eller tage et lækkert, varmt karbad.
  • Spis aldrig, mens du går eller står.
  • Hvis du køber usundt slik, så betal det med kontanter. Det er mindre bekvemt, og gør dig opmærksom på, hvad du egentlig spiser.
  • Spørg dig selv: ”Er det kalorierne værd?”. Vælg det usunde slik med omhu – så værdsætter du også snacken mere.
  • Når du er færdig med at spise om aftenen, så børst dine tænder. Det gør det mere besværligt, når sukkertrangen melder sig i de senere timer.
Sortér efter